• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Hverdaglivsstil

Hus, bil, båd, forsikring

  • Bolig
  • Bil
  • Om
Forside / Bil / Lær de forskellige biltyper at kende
Lær de forskellige biltyper at kende

Lær de forskellige biltyper at kende

30. juli 2019 af Michael Bredahl

5/5 (7)

Der er så mange biler at vælge mellem, og så er der alle typerne! Det kan være svært at finde ud af, hvilken type du skal vælge, især hvis du ikke ved hvad du kan vælge imellem … det finder du ud af her!

Når du næste gang står hos din bilforhandler og skal finde en ny firehjulet partner, bør du have læst denne guide først.

Der findes mange forskellige biltyper, Sedan, Coupe, Hatchback, Stationcar, MPV, SUV, Mikrobil

Vi giver dig nemlig en oversigt over de forskellige biltyper, så du kan bestemme dig for en bestemt slags bil, inden du overhovedet begiver dig ud i hvilket mærke den skal være af.

Det kan være en fordel, at lede efter brugte biler, hvis du vil have en lidt større og dyrere bil – så slipper du for at tage hele den første afskrivning af bilen selv.

Sedan

Hvis du beder et barn om at tegne en bil, vil det højst sandsynligt blive en sedan der tegnes.

Det er sådan en med en forholdsvis lang motorhjelm, en firkantet kasse i midten med plads til ca. 5 mennesker, og så en firkantet kasse bagpå hvor bagagerummet befinder sig.

Det er en meget populær type bil i USA og i mellemøsten. Herhjemme er typen populær som firmabil og taxa, men vi er gladere for vores stationcars, hatchbacks og SUV’er (se nedenfor).

Det gode ved en sedan er pladsforholdene, der som regel er gode både for og bag.

Bagagerummet er ofte stort, men ikke særlig højt. Det vil sige du kan læsse kuffert efter kuffert i det, men ikke en plante, barnevognen eller hunden.

Coupe

En Coupé har et sportsligt udsende, og vil ofte være det vi forbinder med en sportsvogn.

De ligner til forveksling en sedan men har en mere aerodynamisk profil og meget mindre plads bagi – hvis der overhovedet er noget.

De er mere sportslige at køre, og generelt til folk der går op i biler og køreoplevelsen, for de er ikke ligefrem praktiske, og slet ikke til børnefamilien.

Hatchback

En hatchback er den mest almindelige bil herhjemme – det kaldes også en tre- eller femdørs bil.

Bagklappen dækker stort set hele bagenden af bilen, og det betyder at det er nemt at læsse bagagerummet.

Bagagerummet i en hatchback er dog oftest ret lille, men heldigvis kan du udnytte det i højden, så til trods for hatchbackens lille størrelse, er det en meget alsidig bil.

Det er også meget nemmere at parkere i en hatchback fordi bagenden er cirka hvor bagruden er – det er en god ting når man skal parallelparkere.

Det er en rigtig god løsning til de fleste mindre familier, hvor klap- eller barnevogn nemt glider in i bagenden, og der er plads til de små på bagsædet.

Til den store familie er det ikke en god løsning – både pga. pladsen på bagsædet og men også den ringe bagageplads.

Stationcar

En stationcar er lidt ligesom en hatchback, men med et meget større og forlænget bagagerum.

Der er plads på bagsædet som i en sedan, men plads til en mindre hærskare i bagagerummet.

Derfor er den også en storfavorit herhjemme, især fordi den har været et hit med leasingselskaberne.

MPV

En MPV, eller Multi-Purpose-Vehicle er en blanding mellem en mindre varebil og en stationcar.

Den er til familien, der vil have masser af plads og ikke har problemer med at finde brede parkeringspladser.

Bilen er oftest ikke så lang som en stationcar, men lidt bredere. Du går oftest lidt på kompromis med komfort til fordel for pris og større valgfrihed.

Du kan sagtens have større børn i en MPV og så har den højere læssekant i forhold til både stationcar og sedan, og det kan være rart i det daglige, når man skal læsse fyldte nettoposer i bagagerummet.

SUV

En SUV er et Sports Utility Vehicle, der er blevet super populært herhjemme.

De kaldes også for softroadere, fordi de ligner biler der kan finde på at tage turen over pløjemarken i stedet for landevejen.

Sandheden er dog, at det værste en SUV oftest udsættes for er lidt sjap.

Det er en lidt mere sporty og smuk udgave af MPV’en.

Du får mere komfort i en SUV, og bevares – de kan da også klare lidt offroad, hvis du køber udgaverne med firehjulstræk.

Mikrobil

Vi danskere er vilde med mikrobiler, og en veludstyret bil til under 100.000 er da også tiltalende.

Men en mikrobil kan ikke løbe fra, at den er lille og billig.

Du får ikke meget plads bagi og plastikken er oftest ret tarvelig. Men du kan fragte dig rundt for ingen penge, og i tørvejr.

Det er ikke nogen familiebil, da du skal presse for at få en sportstaske ned i bagagerummet, men som egoist- og bybil er de små biler fortræffelige!

Giv dit High Five her:

Skrevet i: Bil

Om Michael Bredahl

Jeg er far til fem, og har prøvet mange forskellige boligsituationer, rejsemål, biler privat og på arbejde, med alle de overvejelser der hører til.

Jeg vil gerne øse ud af min erfaring, og give dig mine gode råd, så du ikke begår de samme fejl som mig :)

...

Hav en fortsat fantastisk god dag

Michael Bredahl

Primær Sidebar

Seneste indlæg

  • Overvejelser før du bygger nyt hus
  • Riv ned og byg nyt hus
  • Hvad er en far-bil?
  • Lær de forskellige biltyper at kende

Kategorier

  • Bil
  • Bolig

Copyright © 2022 · Hverdaglivsstil.dk

Vi bruger lækre Cookies, til at give dig den bedste

oplevelse på denne side. læs mere.

Hverdaglivsstil
Powered by  GDPR Cookie Compliance
Privatliv oversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så du kan få den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie informationerne gemmes i din browser, og betyder at du kan genkendes når du vender tilbage til denne hjemmeside, og hjælper teknikeren med at forstå hvilke dele af hjemmesiden der er mest interessante og brugbare.

Du kan justere alle dine cookie indstillinger ved at bruge de punkter der er.

Strengt nødvendige cookies

Strengt nødvendige cookies bør altid accepteres, så dine cookie indstillinger kan gemmes.

Hvis du ikke accepterer denne cookie, kan dine indstillinger ikke gemmes. Det betyder at hver gang du besøger hjemmesiden, bliver du spurgt igen (og igen) om du vil acceptere eller afvise dem.

3. parts cookies

Denne hjemmeside bruger Google Analytics til at indsamle anonyme informationer, som antal besøgene til siden, og hvilke sider der besøges.

Ved at acceptere denne cookie, er du med til at teknikeren kan forbedre hjemmesiden, til at give dig en bedre oplevelse.

Accepter venligst de strengt nødvendige cookies først, så dine indstillinger kan gemmes!

Øvrige cookies

Denne hjemmeside bruger ekstra cookies:

Diverse plugins, der hjælper med til at huske dine valg rundt om på hjemmesiden.

Accepter venligst de strengt nødvendige cookies først, så dine indstillinger kan gemmes!

Cookie politik

Læs om Cookie og privatliv her